Mødet mellem kunden og virksomheden sker i stigende grad på nettet, hvor kunderne flyver ind og ud af din, og dine konkurrenters hjemmesider. Kunderne flyver uden loyalitet, men med afklarede behov og skarpe krav.

Dagens kunder bruger nemlig rigtig god tid på informationssøgning og danner sig et godt billede af deres behov og krav inden de foretager et køb. Ofte er den megen flyven frem og tilbage mellem udbydernes hjemmesider ikke med det ultimative formål at købe, men at blive klogere på det man vil købe.

Internettet har bragt handlen ind på kundernes banehalvdel og efterladt mange dygtige og smilende butiksmedarbejdere ved afgrunden til en usikker fremtid. Kyndige råd og vejledninger fra de butiksansatte er blevet udkonkurreret af uendelig mange og effektive informationskilder på nettet, som kunderne nemt kan tilgå på farten, 24 timer i døgnet alle årets dage.

Internettet kan åbne 500 000 nye butiksdøre
I en tid hvor stadig flere butikker drejer nøglen om er det på høje tid, at finde nøglen til den fremtidige indtjeningvækst. Den nye nøgle vil sikkert ikke genåbne de fysiske butiksdøre, men derimod åbne mere end 500 000 nye døre til lønsom e-handel på din webshop.

Fremtidens indtjening ligger i virksomhedernes evne til at kanalisere viden, bekræfte etableret viden og tilbyde individualiserede løsninger, produkter og ydelser, som kunderne rent faktisk efterspørger på baggrund af et oplyst beslutningsgrundlag.

Giv svar som de spørger
Kundernes adfærdsmæssige evolution.